Den selvstyrende sektor

 

Stigende udgifter

Det grønlandske Selvstyre afholdt i 2013 udgifter for 6.259 mio. kr. eller knap 6,3 mia. kr. Selvstyrets udgifter er dermed steget 1,5 pct. ift. 2012, hvor udgifterne nåede 6.170 mio. kr.

 

I figur 3 vises Selvstyrets udgifter i 2013 fordelt efter den funktionelle fordeling. Tabel 2c i tabelafsnittet indeholder flere detaljer.

 

Figur 3. Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter i Selvstyret. 2013

 

Sundhedsvæsnet og social beskyttelse vejer tungest

Grønlands Selvstyre er ansvarlig for driften af sundhedssystemet, som i 2013 udgør den største udgiftspost i Selvstyrets forbrug. Udgifterne til sundhedssektoren anløb således 1.380 mio. kr. svarende til 22 pct. af de samlede udgifter. Dette er dog et fald på 1,6 pct. ift. 2012, hvor udgifterne var 1.403 mio. kr. 

 

Social beskyttelse er det andet store område under Selvstyret. I 2013 blev 1.298 mio. kr., svarende til 21 pct. af Selvstyrets budget, anvendt til forsorg for familier, børn og unge, handicappede og ældre, herunder institutioner, boliger, forebyggelse mm. samt en række kontante ydelser til underholdsbidrag, dagpenge ved barsel, boligsikring, revalidering, bekæmpelse af sæsonledighed, social førtidspension, pension mm. Udgifterne udgør en stigning på 5,4 pct.

 

Undervisning

Udgifter til undervisning faldt tilsyneladende kraftigt i 2013. Udgifterne udgjorde 1.065 mio. kr. i 2013, hvilket svarer til et fald på 31,9 pct. ift. 2012. Formodentlig er der dog ikke tale om et reelt fald, - men derimod om en manglende udspecificering i Selvstyrets regnskab, hvor en række overførsler til bl.a. den kommunale folkeskole i stedet er bogført som generelle overførsler, jf. stigningen i udgifterne til Transaktioner i forb. med offentlig gæld og overførsler af generel art under generelle offentlige tjenester.

 

Generelle offentlige tjenester og økonomiske anliggender

De sidste store områder i Selvstyrets forbrug er generelle offentlige tjenester og økonomiske anliggender. Posterne dækker hhv. drift af den selvstyrede forvaltning bl.a. Naalakkersuisut (landsstyret), departementer for finanser, udenrigsanliggender mm. samt forskellige finansielle transaktioner og støtte til virksomheder beskæftiget med handel og service og turisme samt primær-erhvervene fiskeri og fangst samt landbrug. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør 1.225 mio. kr., mens udgifterne til økonomiske anliggender anløber 714 mio. kr.

 

Boligområdet

På boligområdet anvender Grønlands Selvstyre primært sine midler indenfor nybyggeri og renovering af den eksisterende offentlige bygningsmasse. Sammenlagt faldt forbruget på boligområdet med 40 mio. kr. i 2013 ift. 2012, hvilket svarer til en nedgang på 13,7 pct. Posten udgjorde således 253 mio. kr. svarende til 4 pct. af Selvstyrets udgifter i 2013.

 

I oversigt 4 vises Selvstyrets udgifter og indtægter fordelt på type i henhold til den realøkonomiske fordeling. For fuld indsigt i den realøkonomiske fordeling henvises til tabel 1c i tabelafsnittet.

 

Overskud i 2013

Selvstyret havde i 2013 et overskud på 261 mio. kr. Fordringserhvervelsen er dermed faldet ift. 2012, hvor saldoen viste et overskud på 339 mio. kr. Fordringserhvervelsen i de offentlige finanser må ikke forveksles med DAU-saldoen i landskassens regnskab, der ifølge Landskassens Regnskab viste et overskud på 70,8 mio. kr. i 2013.

 

Øget konsum

Udgifter til fremstilling af tjenesteydelser (konsumudgifter) steg med 90 mio. kr. til 3.219 mio. kr. i 2013 svarende til en stigning på 2,9 pct. De største komponenter af i konsumet dækker forbrug i produktionen, der i 2013 steg med 109 mio. kr. til 1.820 mio. kr., og aflønning af ansatte, der ligeledes steg med 77 mio. kr. Stigningerne udgør hhv. 6,4 pct. og eller 4,8 pct. Ift. 2012. Indtægter fra salg af varer og tjenester steg med 97 mio. kr. til 545 mio. kr. svarende til en stigning på 21,7 pct.

 

Faldende investeringer

Selvstyrets investeringer faldt til 415 mio. kr. i 2013. Udgifter til faste nyinvesteringer samt køb og salg af ejendomme faldt således med 59 mio. kr. til 254 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 18,8 pct., mens kapitaloverførsler omvendt steg med 38 mio. kr. til 161 mio. kr.

 

Lille stigning i indtægter

Selvstyrets samlede indtægter steg med 11 mio. kr. til 6.520 mio. kr. i 2013 svarende til en stigning på 0,2 pct. Indtægten fra løbende skatter faldt således med 8,3 pct. til 1.081 mio. kr., mens de løbende overførsler steg med 1,4 pct. til 3.976 mio. kr. En betydelig del heraf (1.906 mio. kr. i 2013) føres dog videre som drifts- og kapitaltilskud til de grønlandske kommuner. Overordnet udgjorde løbende skatter 16,6 pct. af de samlede indtægter i 2013, mens 61 pct. af Selvstyrets indtægter bestod af løbende overførsler fra EU og den danske stat.

 

Oversigt 4. Realøkonomisk fordeling for den Selvstyrede sektor. Årets priser

 

 

2009

2010

2011

2012

2013

 

                                    Mio. kr.                                   

1.

Driftsudgifter ............................

5.534

5.489

5.554

5.733

5.844

1.1

Konsum i alt .............................

3.080

3.067

2.993

3.128

3.219

1.2

Løbende overførsler .....................

2.454

2.422

2.561

2.605

2.625

 

 

 

 

 

 

 

2.

Kapitaludgifter ...........................

440

572

379

436

415

2.1

Kapitalakkumulation .....................

247

305

243

313

254

2.2

Kapitaloverførsler ........................

193

268

136

124

161

 

 

 

 

 

 

 

A.

Udgifter i alt ............................

5.974

6.061

5.933

6.170

6.259

 

 

 

 

 

 

 

3.

Driftsindtægter ...........................

5.914

6.234

6.302

6.508

6.520

3.1

Erhvervsindtægter .......................

296

292

298

308

307

3.2

Formueindtægter ........................

277

284

234

307

403

3.3

Løbende skatter .........................

844

1.125

1.181

1.179

1.081

3.4

Andre løbende overførsler ................

3.787

3.830

3.864

3.922

3.976

 

 

 

 

 

 

 

4.

Kapitalindtægter .........................

-

-

-

-

-

 

 

 

 

 

 

 

B.

Indtægter i alt ...........................

5.914

6.234

6.302

6.508

6.520

 

 

 

 

 

 

 

C.

Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing) ....

380

745

748

775

676

 

 

 

 

 

 

 

D.

Drifts- og kapitaloverskud (B-A)
(fordringserhvervelse, netto)
............

-60

173

369

339

261

Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 12,9 mio. kr. til egne kvasiselskaber i 2013 er dermed ikke indeholdt i statistikken.

Kilde: Grønlands Statistik, se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl)